Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
190910 Malcolm Andrews[ Udskriv ]
 
023

 

 

Malcolm & Michael til koncert i Garnisons Kirke 180910 - Berit var med og fotograferede.

 

 

 

Møde i Dickens Selskabet,

søndag den 19. september 2010

 

Malcolm Andrews Dickens the Performer

(bilag via dette link)

 

 

Malcolm Andrews, professor emeritus fra universitetet i Canterbury og siden 1991 redaktør af The Dickensian, begyndte sit foredrag med at tage os med til St. James Hall i London, tirsdag den 15. marts 1870, hvor Dickens afsluttede sin over 12 år lange karriere som professionel oplæser af egne værker. Denne aften læste han, som så mange gange før, Et Juleeventyr og retsagen fra Pickwick, to af hans mest populære oplæsninger. Et Juleeventyr var det værk som startede hans oplæsningskarriere, efter at han med stor succes havde læst historien om Scrooge offentligt nogle gange i forbindelse med velgørenhedsarrangementer.

 

Da Dickens afsluttede sin sidste oplæsning i St. James Hall var bifaldet øredøvende og imod sædvane kom Dickens flere gange tilbage på scenen for at kvittere for bifaldet. Dickens tog atter ordet – læs hans afskedsord via dette link.

 

 

Dickens sidste, ufuldendte roman, Mysteriet om Edwin Drood, begyndte at udkomme få uger senere i de sædvanlige månedlige numre. Men mindre end tre måneder efter sin sidste offentlige oplæsning blev Dickens begravet i Westminster Abbey, få km fra St. James Hall.

 

Malcolm Andrews beskrev for os hvordan digteren og romanforfatteren Dickens var uadskillelig fra skuespilleren og performeren Dickens. Man har beretninger fra flere af Dickens’s børn om hvorledes Dickens når han skrev ofte spillede sine personer, ved at sige deres replikker højt, og at han til og med afprøvede de fiktive personers mimik foran spejlet.

 

Dickens var en fremragende skuespiller og alverdens læsere kan prise sig lykkelige over at han blev syg den dag han som teenager havde meldt sig til optagelsesprøve på et teater i Covent Garden.

 

Amatørskuespilleren Dickens yndede gennem hele livet det melodramatiske og det komiske; hans forebillede var den samtidige berømthed Charles Mathews, og Dickens elskede (som Mathews) at spille roller der krævede lynomklædninger og heltemodige, opofrende dødssscener. Romankarakteren Sydney Carton fra romanen To Byer menes at være inspireret af den opofrende helt i teaterstykkket The Frozen Deep, skrevet af vennen Wilkie Collins i samarbejde med Dickens. Dickens spillede naturligvis helten, der dør i sin elskedes arme.

 

 


 

 

Det var Dickens magtpåliggende at publikum til hans oplæsninger kunne se hans gestik og mimik så uhindret som muligt og han justerede derfor udseendet og størrelsen af sin ”lectern” (oplæsningspult), så den blev så lille som muligt – der skulle blot være plads til en vandkaraffel og en albuestøtte. Pulten er bevaret og befinder sig i dag på Dickens Museet i Doughty Street i London. Når Dickens læste op foregik det altid med en bog i hånden, selv om han kunne teksterne udenad, sikkert for at understrege at dette var (fin) ”litteratur”, ikke (ufint) ”skuespil”.

Også scenens belysning og scenografi gik Dickens meget op i, og han designede selv de violette skærme som omgav ham på scenen. Belysningen var gaslys fra oven, via et større apperatur som Dickens’s hjælpere rejste rundt med, og i forvejen installerede i hver sal de besøgte.

 

Som nævnt var det Et Juleeventyr der sammen med retsagen fra Pickwick var de populæreste oplæsninger. Et show bestod oftest af en længere, mere alvorlig første afdeling (fx Copperfield eller Dombey) og en kortere, mere munter anden afdeling, fx Mrs Gamp fra Chuzzlewit eller et afsnit fra Pickwick.

 

Hen mod slutningen af sin oplæsningskarriere greb Dickens tilbage til en af sine tidligste romaner, Oliver Twist, og komponerede en oplæsning af mordscenen, hvor Bill Sikes myrder Nancy. Det er en af de uhyggeligste og mest makabre scener hos Dickens, og han var selv i tvivl om det kunne gå an som offentlig underholdning. Han prøvede læsningen af foran et publikum bestående af venner og bekendte – de blev forfærdede, men også imponerede, alle var enige om at  det var en fabelagtig præstation af Dickens. Men de fleste frarådte ham samtidigt at læse scenen offentligt, det var for barskt og voldsomt og ikke ”i god smag”. Dickens ignorede naturligvis alle råd, og – voilá – den første, sensationelle splatteroplæsning var opfundet.

 

Dickens’s mord på Nancy på scenen var så voldsomt at hans ene manchetknap efter sigende blev slået skæv af de slag han undervejs rettede mod sin pult. Efter hver mord-scene-oplæsning var Dickens udmattet, og han måtte hvile backstage i længere tid før han kom til hægterne igen og kunne tale og gå. Alligevel insisterede han på at inkludere netop denne oplæsning i mange optrædener, selv om mindre anstrengende læsninger ville have gjort lige så god fyldest.

 

Malcolm fortalte at Dickens i de sidste år af sit liv var plaget af flere slagtilfælde, og specielt hans venstre side og fod voldte ham problemer. De både fysisk og psykisk opslidende oplæsninger at mordscenen har formentlig bidraget til en forringelse af Dickens’s helbred; da han døde som 58-årig lignede han en meget ældre mand.

 

Malcolm Andrews gav os til sidst i sit foredrag en forsmag på sin egen oplæsningskunst, da han gav os et par sætninger af den læspende Mr Sleary, cirkusdirektøren fra Hårde Tider.

 

Det var en god appetitvækker til anden afdeling, hvor Malcolm læste sin egen ca. 40 min. lange versionering af The Story of Little Dombey, fra romanen Dombey og Søn. Dickens læste selv denne historie, i en længere version som varede ca. 90 min. Malcolms oplæsning, eller måske rettere performance, var forrygende, hans karakteristik af de enkelte personer var præcis og rørende og indlevet og fornemt moduleret, det var virkelig underholdende og fascinerende. Som Betty Higden siger om Sloppys avisoplæsning i Vor Fælles Ven: ”He do the Police in different voices”.

 

Malcolm Andrews har på cd indspillet et par af sine oplæsninger, bl.a. den nævnte Dombey, de kan købes via formanden indtil 1. november 2010.

 

mr 230910

 

 

 

 

 

 

 

 
033

 

 

 


 
034

 

 

 


 
035

 

 

 


 
036

 

 

 


 
037

 

 

 


 

 

 

 

 
038

 

 

 


 
039

 

 

 


 
042

 

 

 


 
043

 

 

 


 
045

 

 

 


 
049

 

 

 


 
051

 

 

 


 
053

 

 

 


 
Flasker til Niels Pilt
057

 

 

 

 

Inden vi gik i gang kunne formanden omsider udbedre sidste mødes undladelsessynd og overrække Niels Pilt to flasker god italiensk rødvin som tak for hans spændende oplæg om DICKENS I DANMARK (som du kan læse om andetsteds her på hjemmesiden).

 

 

 


 
062

 

 

 


 
067

 

 

 


 
068

 

 

 


 
070

 

 

 


 
071

 

 

 


 
Malcolm Andrews læser fra Dombey & Søn
074

 

 

 


 

 

 

 

 

 
078

 

Efter oplæsningen sagde Dickens Selskabet tak til Malcolm Andrews for det spændende foredrag og den inciterende oplæsning.

 

 

//////////////////////////////////

 

 

Hvis du er medlem og tilmeldt vores nyhedsmail, så vil du modtage / have modtaget et link til en "live" video-optagelse (inkl. lyd) af et kort udsnit af Malcolms oplæsning af "Lille Dombey".

 

Malcolm har indspillet denne oplæsning på en cd, og du kan som nævnt bestille/købe denne cd (og en tilsvarende med en Pickwick-oplæsning) hos formanden indtil 011110.

 

 



Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.