Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
Jesper Morville 190611[ Udskriv ]
 
DICKENS OG DE DESPERATE ROMANTIKERE

 

Foredrag v/ Jesper Morville i Dickens Selskabet

Søndag den 19. juni 2011

 

Vi var omkring 15 til mødet, hvor vort medlem Jesper Morville (JM) efter brunchen tegnede og fortalte og viste billeder frem.

 Med baggrund i omvæltningerne i Europa i 1848 (revolutionære bevægelser i fx Frankrig og Tyskland – og senere den danske grundlov og ophævelsen af enevælden) og den såkaldte ”chartisme” i England (en bevægelse, som havde udformet et charter med krav om mere folkelig medbestemmelse og bedre sikrede rettigheder på en række områder) – på bl.a. den baggrund etablerede en gruppe af engelske kunstmalere et ”broderskab” som de kaldte ”The Pre-Raphaelite Brotherhood” (Det Præ-Raphaelitiske Broderskab). Forkortelsen P.R.B. skulle provokerende være eneste signatur på billederne, lovede disse malere hinanden.

Præ-raphaelitterne reagerede mod hvad de anså for en stivnet og formaliseret engelsk malerkunst. Gruppen bestod indledningsvis af William Holman Hunt, John Everett Millais and Dante Gabriel Rossetti. Den Raphael som de refererer til (og tager afstand fra) var den italienske maler Raffaello Sanzio da Urbino (1483-1520), som sammen med Michelangelo og da Vinci blev anset for de største mestre i det man kalder ”høj-renæssancen” (1400-1500-tallene).

BBC-2 sendte i 2009 en tv-serie med titlen ”Desperate Romantics”, seks timelange afsnit om præ-raphaelitterne, en serie som Jesper var inspireret af og anbefalede. Den er/bliver sikkert tilgængelig på dvd.

Rossettis maleri ”Jesus i sine forældres hus” (se nedenfor)” blev fordømt af bl.a. Dickens i Household Words, det ugeblad han udgav i 1850’erne, og i læserbreve i avisen The Times, bl.a. med ordene "mean, odious, repulsive, and revolting" (ondskabsfuld, odiøs, frastødende, og vederstyggelig). Dickens mente at det var blasfemisk at afbilde Jesus i en sådan hverdagssituation, med snavsede negle, og mente tillige at nogle af figurerne var ”grimme” (underforstået: ikke idealiserede og ”himmelske” nok). Dronning Victoria bad om at få billedet forevist og det blev bragt til hende på slottet til inspektion. Det vides ikke hvad hun syntes om det.

En bizar præ-raphaelitisk historie handlede om nogle digte som Rosetti havde skrevet og som han gav modellen, kæresten og senere konen Elizabeth Siddal med i graven, efter at hun var død (formentlig selvmord) af en overdosis laudanum (et opiums-produkt) som kun 32-årig. Rossetti lagde de uudgivne digte i kisten, men fortrød senere, graven blev åbnet ved nattetide, og fra kisten blev digtene hentet op og udgivet. Pressen fik et tip – stor skandale.

Jesper fortalte inspireret og interessant om broderskabets malere, deres billeder (som I kan se flere eksempler på nedenfor), malernes indbyrdes forhold og deres forhold til modeller og andre kvinder.

Dickens kendte flere af disse malere, og efterhånden blev hans holdning til dem mere imødekommende. Fx var Millais flere gange gæst i Dickens’s hjem på Gad’s Hill, og maleren Charles Collins (bror til forfatteren Wilkie C.) blev Dickens’s svigersøn, da han ægtede Dickens’s yngste datter Catherine (kaldet Kate eller Katey). Samme Katey optræder som den kvindelige model på billedet ”Den sorte Brunswicker” (se nedenfor). Kate blev selv senere en forholdsvis anerkendt malerinde og udstillede bl.a. på Royal Academy, se et af hendes lærreder nedenfor.

John Ruskin, forfatter, digter, kritiker, kendte og støttede P.R.B. i hvert fald indtil én af dem, Millias, stjal hans kone.

Fortolkningerne af billederne, både i samtiden og senere (og Jespers ditto), affødte livlige diskussioner blandt de fremmødte, Jesper tog det i stiv arm, det var tydeligvis et emne som optog sindene og gav anledning til stærke meninger for/imod. Også andre malere, bl.a. Turner og van Gogh blev inddraget i diskussionen.

Forårssæsonens sidste møde sluttede ved 14-tiden. Mange tak til Jesper Morville for et par spændende og inspirerende timer.

 

mr / 260611

 

 

 

 

 
005

Brunchen næsten klar, Karens hjemmebagte boller tv, Berits hjemmebagte brød th - uuuuhmm


 
010

 

 


 
013

 

 


 
016

 

 


 
017

 

 


 
019

Jesper forelæser og viser billeder via projektor


 
028

 

 


 
029

 

 


 
030

 

 


 
032

 

 


 
033

 

 


 
035

Lotte polisk

 


 
036

 

 


 
038

 

 


 
040

Et par flasker til Jesper fra Selskabet som tak for et par spændende timer i selskab med de desperate romantikere.

 

Nedenfor følger (inden længe) et par ex på præ-raphaelitiske billeder:

 

 

 

 

 


 
Billede 1-5

 

 

Klik på DETTE LINK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.