Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
Lise Lotte Fred. 190307
 
Møde i Dickens Selskabet

Mandag den 19. marts 2007 kl. 19

Kildegaard Privatskole, lærerværelset



Selskabets nye formand, Michael Rehder, bød velkommen, til nye såvel som gamle medlemmer, vi var et par og tyve fremmødte, til en aften i to afdelinger: Lise Lotte Frederiksen i første halvleg om ”Dickens og teatret”, og en anden halvleg med 1. del af BBC’s nye (2005) BLEAK HOUSE serie (ca. 1 time), med efterfølgende diskussion.


Lise Lotte fortalte som altid inspireret og inspirerende, denne gang med fokus på Dickens og hans mange tråde til teaterverdnen, startede med gyseren om den helt unge Dickens’ planlagte ”audition” som skuespiller, hvor han ”heldigvis” blev syg og blev reddet for litteraturen – men mange af hans senere med-skuespillere i forskellige opsætninger mente at der var gået en stor skuespiller tabt i ham...


Var hans familie også en ”opsætning”? Dickens styrede kone og de efterhånden mange børn med jernhånd og regisserede nærmest, ofte ned til mindste detalje, hvordan såvel hverdag som mere løsslupne festdage skulle forløbe. Og han gjorde det godt, men det har sikkert ikke altid været lige morsomt at være statist i netop dét spektakel.


Af ”rigtigt” teater indeholdt Dickens’ liv rigeligt: efter sigende var han i teatret hver aften (?) i 1830’erne, og senere hen både skrev, iscenesatte, instruerede mv. han diverse teaterstykker, ting han både selv skrev (sammen med Wilkie Collins) og stykker af andre. Det var amatør-forestillinger, men Dickens drev det op på et plan hvor der stod respekt om arbejdet, og selveste Dronning Victoria hørte om det og bad om at måtte overvære en forestillling (efter sigende bad hun om en opsætning på slottet, men Dickens fortalte dronningen at hvis hun ville se stykket så måtte hun bevæge sig hen til spillestedet...).


Senere i livet opførte Dickens små monodramaer fra sine fortællinger ved sine succesfulde oplæsnings-turneer i både England og Amerika, og Lise Lotte beskrev malende hvordan hans opførelse af Bill Sykes’ mord på Nancy (fra Oliver Twist) fik damer i salen til at dåne, og hvordan Dickens selv levede sig så meget ind i scenen at han måtte være under lægeligt opsyn og blev stærkt frarådet at ”opføre” netop denne scene fordi det var for hårdt for hans helbred.


Lise Lotte fremviste og anbefalede desuden bogen Theater in the Victorian Age af R. Booth, og fortalte videre om de mangfoldige teater-former som florerede på Dickens’s tid:

pantomime, burleske, melodrama, gadeteater, ”extravaganza”, tableauer, music hall mv.


Dickens var gode venner med adskillige at datidens store skuespillere: Macready, Kean og Fechter, berømtheder som spillede på de store victorianske teatre ved Covent Garden og i Drury Lane.


............


Efter en kort pause så vi første afsnit af BLEAK HOUSE, og den efterfølgende diskussion bragte mange sjove og interessante detaljer på bane, dels om hvor filmen afveg fra bogen (i bogen ser Esther fx aldrig sin far, Nemo/James Hawdon, men hun møder ham på gaden i filmen, uden at de genkender hinanden – men er der ikke noget i deres blikke som antyder genkendelse eller beslægtethed...)


Almindeligt opbrud ved 22-tiden efter en hyggelig aften.


MR
 
001
002
003
004
005
 
006
007
008
009
010
 
011
012
013
014
   

Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.