Forår 2007
FORMANDSSKIFTE I DICKENS SELSKABET I DANMARK
Ved den ordinære generalforsamling søndag den 25. februar 2007 for Dickens Selskabet i Danmark valgte formand og stifter, Lise Lotte Frederiksen, at træde et skridt tilbage, idet hun bad om ikke at blive genvalgt til bestyrelsen, hvortil hun ellers ville have været selvskreven.
Lise Lotte er og vil stadig være aktiv i Selskabet, og vi har fuld forståelse for at hun har valgt (midlertidigt, håber vi) at bruge flere af sine kræfter på sin virksomhed med Peter & Ping-ture (litterære vandringer i København og omegn), diverse andre gøremål, samtidigt med at hun stadig har sit seminariejob at passe.
Den på generalforsamlingen valgte bestyrelse konstituerede sig på et efterfølgende bestyrelsesmøde med ny formand, idet bestyrelsen af sin kreds valgte Michael Rehder til ny formand.
Den nye formand udtaler idet han udsiger følgende: ”Jeg holder stolen varm for Lise Lotte, som vi alle håber igen en dag vil indtage formandsstolen, som retteligen er hendes, så længe hun ønsker det. Jeg husker med glæde tilbage på den mandag aften, den 6. oktober 2003, hvor jeg sammen med Berit (vores allesammens kasserer, og formandens bedre halvdel) havde partaket af en bedre kinesisk middag på Christianshavns Torv, hvorefter vi med middelstor forventning begav os tilbage over Knippelsbro, gennem Rigsdagsgården, ind på Ridebanen og op på første sal, op i det flotte, gamle Hofteater. En minimal notits i dagbladet Information havde fanget øjet og det lød interessant – stiftende møde i et evt. kommende Dickens Selskab – men det var jo nok blot en flok støvede nørder, som ville slå hinanden i hovedet med udgaver og årstal og fodnoter og duplikker og anmærkninger og indskud og hensættelser og .... og så viste det sig at være Lise Lotte, der med smittende og inimitable karisma straks bortvejrede enhver urotanke om støvede lektorer og terperi og straks gav lyst til mere ... the rest is history og en god én, med happy – ikke end – men fortsættelse ...
Som sagt: Lotte, vi håber at du kommer tilbage til formandsstolen når du atter har tid og lyst, jeg fylder dine sko ud så godt jeg kan i mellemtiden, in the meantime, men du mærker jo klodens krumning når du går – så det er svært – men samtidig en stor fornøjelse at måtte gå i dine forspor, og ad den vej du har banet for os andre i Dickens’ univers på så smittende begejstret vis. Tak.
Hvis du har noget at bemærke til formanden, så send ham en mail via ”Kontakt” (se oversigten på forsiden).
Med venlig hilsen Michael Rehder
PS Den nye formands favoritromanen er BLEAK HOUSE, med Snagsby, Suser, Chadband, Jo, Kaptajn Swosser, og drengen som tænderskærende giver alle sine lommepenge til tobaksafvænningsforeningen. En humble abode i Valby, og om sommeren mest at finde i Albertlund, hvor Berit har et dejligt gårdhavehus.
/////////////////////////////
| | | | | | | | | |  |
Opdateret 14-03-2010 af MR |