Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
Der er lys i Lygten[ Udskriv ]
 

 

 

 

STORE FORVENTNINGER

Lars Bukdahl og Kurt Hollesen på Lygten Station fredag den 6. november 2009

 

Som en del af arrangementet KØBENHAVN LÆSER var der indbudt til gratis Dickens-sammenkomst, og der var pyntet fint op i den gamle stationsbygning, med en scene á la victoriansk dagligstue, med store, røde, oppulente Chesterfield-flyder-lænestole, hvor aftenens to diskussionister tog plads og causerede os igennem Dickens’s liv og skrift på et par timer.

 

Lars Bukdahl førte an i næsten euforisk besyngelse af hvordan han var nødt til karrigt at rationere sit Dickens-indtag, for at det ikke skulle brede sig over mange andre nødvendige, men nødvendigvis (mindre ekstra-) mere -ordinære, læsninger. Kurt Hollesen gav sit mere lavmælte besyv med, med detaljer fra Dickens’s biografi, sværtefabrikken, gældsfængslet, følelser af forladt- og forsømthed i ungdomsårene, med uddrag fra breve og essays.

 

Til sammen blev det en stimulerende cocktail, og efter en pause med punch, helt i Dickens’s ånd, blev der i anden halvleg leg-lighed til at høre Lars Bukdahl læse op af ”Vor Fælles Ven”, favoritromanen, og emne for hans litteraturspeciale, betitlet ESKER ESKER ROMAN ROMAN – forklaring følger.

 

Bukdahl ville helst have foredraget kapitlet med samtalen mellem Mr. Venus og Mr. Wegg om hvordan sidstnævntes manglende ben må ”artikuleres” ved førstnævntes taksidermi-kunst – men det ville blive for løjerligt uden nærmere kendskab til d’spøjse’herrer. Så Lars Bukdahl valgte i stedet at læse kapitlet hvor Podsnap-familien holder middagsselskab. Der er en fremmed fugl, en franskmand, tilsyneladende, til stede ved middagen, og alle behandler ham som et tunghørt barn, der tales vældigt laaangsomt og meget TY-DE-LIGT til monsieur. Undervejs i dette bizarre intermezzo hæver en undselig, bumset herre stemmen – deux fois – og siger ”Esker” (formenligt ”Est’ce que …? – indledningen til et spørgsmål på fransk), men den undselige herre bliver så overvældet af sin egen forvorpenhed at han begge gange straks lukker munden igen og aldrig får fuldført sit spørgsmål – på trods af et opmuntrende ”Mais, oui ?” fra den franske herre i centrum af scenen. Scenens komik blev herligt formidlet af Lars Bukdahls veloplagte læsning –  he done the police in dif’rent voices (den får du ikke forklaret – før du læser ”Vor Fælles Ven”).

 

Vi gik opløftede hjem efter en fin, interessant og munter aften.

 

111109-mr

 

 

////////////////////////////////////////////

 

 

 

 

 
Plakat fra arrangementet
cd_plakat_lygten_061109

 

 

 

 


 
Lars Bukdahl er ved at være klar
_lb_1

 
Kurt og Lars i aktion
_lb_2


Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.