Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
GF og møde 280210[ Udskriv ]
 

 

 

Referat af møde i Dickens Selskabet

Søndag den 28. februar 2010

Kildegaard Privatskole, Hellerup

 

 

Traditionen tro, og ifølge Selskabets vedtægter, fandt årets første møde sted i februar og det forløb som en kombination af brunch, generalforsamling og Dickens-relaterede foredrag.

 

BRUNCH

Berit havde medbragt dejligt nybagt brød og fristende chokolade-muffins (m. ingefær og appelsin – den er go’) og vi samledes i cafeen (der blev ryddet op på lærerværelset efter 60-års fødselsdag), og efter brunchen ryddede vi af og gik over til:

 

GENERALFORSAMLINGEN

som forløb i god og orden, med Ida Krog som dirigent og Anne Lockhart som referent. Referatet kan læses andetsteds, det bliver sendt med posten til alle medlemmer. Her skal blot nævnes at Lise Lotte Frederiksen og Anne Lockhart var på valg til bestyrelsen og opnåede genvalg uden modkandidater.

 

FORELSKELSER HOS DICKENS

Vi havde efterfølgende (og efter flytning til det nu ryddede lærerværelse) fornøjelsen af ikke mindre end tre foredragsholdere, nemlig Karen Lund om ”David og Dora”, Anne Lockhart om ”Pip og Estella” og til sidst Lise Lotte Frederiksen om ”Guppy og Esther”.

 

 

 

 

 

 

 

 
David møder Dora
phiz-dora

 

 

 


 

 

 

Karen lagde for med at fortælle om det første møde mellem David og Dora i romanen David Copperfield. Der er tale om kærlighed ved første blik for Davids vedkommende og han færdes nærmest i en døs ved dette første møde (på billedet man se hvordan), hvor ikke en gang et gensyn med hans stedfars onde søster, Mrs Murdstone, kan flå ham ud af forelskelsens rus. Karen læste vældigt underholdende om dette møde, og om de virkelige forbilleder for Dora, bl.a. Dickens’s første, store, ulykkelige kærlighed, Maria Beadnell. Hos Dora kan man måske også finde træk fra Mary Hogarth, en svigerinde, som boede hos Dickens-familien og som døde uventet og pludseligt som 16-årig – i Dickens’s arme – et chok han havde svært ved at forvinde. Diverse selvbiografiske træk i romanen blev omtalt og forklaret, og til slut diskuteret i plenum.

 

PS

I Karens foredrag omtaltes en ”self-preserver”, her er citatet fra originalteksten:

 

”A passing thought occurred to me that Miss Murdstone, like the pocket instrument called a life-preserver, was not so much designed for purposes of protection as of assault. ….”

 

Lidt research viser at der tilsyneladende er tale om en slags lille totenschläger, som åbenbart var populær på det tidspunkt.

 

 

///////////////////////

 

 

 

 

 
Miss Havisham og Estella
pip-1

 

 

 

 

Herefter tog Anne over, med den langt hen ad vejen dystre og ulykkelige historie om Estella, der som et hævnens redskab for Ms Havisham skal pine og foredreje hovederne på mændene i romanen Store Forventninger. Ms H er blevet svigtet af gommen på sin bryllupsdag, kl. 10.20 fik hun brevet, og siden har alle ure i hendes hjem, Satis House, stået stille på det klokkeslæt. Estella er smuk og grusom og hun er et villigt redskab i Ms Havishams hævnende plan. Pip er ulykkeligt forelsket og efterstræber Estella, og han bliver en fin mand, ikke mindst for at vinde Estella – og han vinder hende til slut, selv om Dickens’s oprindelige slutning var mørkere og ikke førte Estella og Pip sammen – men Dickens lod sig overtale af sin ven Bulwer-Lytton til at ændre slutningen til en happy-end. Også denne roman (betegnende nok den ene af to med”jeg”-fortæller – den anden er David Copperfield) indeholder selvbiografiske træk, bl.a. om social mobilitet og opstigning i samfundet, med de fremmedgørende omkostninger som en sådan opstigning ofte medfører. Hvem husker ikke scenen hvor Pip ved en middag i London skammer sig på vegne af simple Jo, det er tåkrummende pinagtigt.

 


 
Den unge Pip
pip-2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

/////////////////////////////////////

 

 

 

 

 


 
Mr Guppy i teatret
guppy-teat

 

 

 

Lise Lotte sluttede dagen af med at fortælle om den engelske skuespiller, Burn Gorman (meget ”dickensiansk” navn, ikke? - specielt i en filmatisering som indeholder en ”death by spontaneous self-combustion” – altså ”død ved spontan selv-afbrænding, som det jo overgår Krook – kun lidt gult ”gore” (slim) blev tilbage).

 

BG spiller altså Mr Guppy i den nylige Andrew Davies-BBC-føljeton over Bleak House – og det gør han godt, han er skiftevis fyldt af overbevisning om egen fortræffelighed som ”clerk” (kontorist) hos Kenge & Carboy, sagførerfirmaet, som har en del med Kanslerretten (Chancery) at gøre. På andre tidspunkter er han ydmyg, på grænsen til det sleske, og han undslår sig ikke for at benytte sig at sin juridiske kunnen, da han skal sikre sig at en vansiret Esther ikke vil holde ham fast på et tidligere ægteskabsløfte. Vi kan ikke gennemskue alle Guppys motiver, men der er ingen tvivl om at han på et tidspunkt virkelig elsker Esther – som dog ikke på noget tidspunkt gengælder hans følelser. Mens sagføreren Tulkinghorn besidder hemmeligheder som kapital og afpresningsmiddel, så forbliver det uklart hvad Guppys egentlige motiv til at grave i Esthers fortid er.

 

 

 

 

////////////////////////////

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 
Dickens Action Man Figur
y_54

 

Husk, at en Dickens Action Man ikke er en "dukke", men en figur, og at favoritvåbnene iflg. emballagen er "bidende satire og kritisk journalistik". Alle ekstremiteter er hyperbevægelige og hatten kan tages af og på - pennen i højre hånd er dog som støbt til tommel- & pegefinger.

__________________________________________

 

 

 

 

 


 
Men uden mad & drikke .....
_66

 

 

 


 
_67

 

 

 


 
_69

 

 

 


 
_70

 

 

 


 
_74

 

 

 


 
_76

 

 

 


 
_77

 

 

 


 
_78

 

 

 


 
Karn og lille Yoyo
_79

 

 

 


 
_83

 

 

 


 
_84

 

 

 


 
_85

 

 

 


 
_87

 

 

 


 
_89

 

 

 


 
_90

 

 

 


 
_91

 

 

 


 
Karen om David og Dora
_94

 

 

 


 
_96

 

 

 


 
_98

 

 

 


 
Anne om Estella og Pip
_100

 

 

 


 
_101

 

 

 


 
Lotte om Esther og Guppy
_104

 

 

 


 
_105

 

 

 

 

/////////////////////////////


 
Burn Gorman som Mr Guppy
gorman

 

 

 

 

_________________________________________________

 

 

 

 

 

 



Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.