Forside
Dickens 200 år 070212
Kontakt og nyhedsbrev
Om foreningen
Du kan se frem til ..
Møde- og billedarkiv
Sommermatinéer
Medlemsblad
Selskabets charter
Romanerne
Historierne & Andet
Illustrationer
Links
London
Diverse
Formanden fortæller[ Udskriv ]
 
Lise Lotte Frederiksen

 

Initivativtager til – og siden den første formand for – 

DICKENS SELSKABET I DANMARK

 

in her own words (dvs. med – næsten – egne ord):

 

 

Jeg er opvokset med Dickens og jeg har set alle de gode, gamle filmatiseringer, og læst det meste undervejs. Som ung boede jeg to år i England, hvor jeg mødte adskillige Dickens-figurer, som vandrede rundt lyslevende – de var sluppet ud af romanerne!

 

Siden opstod ideen om at finde ligesindede Dickens-entusiaster, og i efteråret 2003 indkaldte jeg til det første møde, som naturligvis skulle finde sted på Teatermuseet på Christiansborg i København - for Dickens elskede jo teatret, og hans figurer optræder ofte som var de var aktører på en scene.

 

Et par små notitser sendt til aviserne, en løbeseddel til venner og bekendte blev begyndelsen, og mandag den 6. oktober 2003 var dagen hvor ca. 30 mennesker havde fundet frem til Hofteatret. Stemningen var entusiastisk og det føltes som om der var noget at bygge videre på. På en stiftende generalforsamling søndag den 8. februar 2004 på det lidt mere prosaiske Gentofte Bibliotek blev der valgt en bestyrelse og foreningen var en realitet; som initiativtager blev jeg valgt til selskabets første formand.

 

Vi er en broget og skæg forsamling, fra glade amatører til sprænglærde Dickenslæsere, og denne spændvidde er just det dejlige ved selskabet. Her skal være plads, og her skal være højt til loftet. Der skal være gang og udvikling i selskabet med plads til alle, der holder af Dickens. Nye formænd og –kvinder vil komme til, og mit største ønske er, at selskabet vil blomstre og give os alle en masse gode og spændende oplevelser. Til gavn og glæde for os selv og andre.

 

Der er noget gavmildt og overvældende ved Dickens’ romaner, som gør, at vi stadig kan vende tilbage til dem og opdage nyt. Det er ikke bare nostalgi og hygge; hans romaner er flerstemmige og forunderlige, og de er præget af et stort og ægte socialt engagement.

 

Kom og vær med!

 

Lise Lotte Frederiksen

 

 

 

 
Kronik af Lise Lotte Frederiksen

 

Læs Lise Lottes kronik om Dickens fra Berlingske Tidende den 7. marts 2004 her, klik på ordet kronikken her.


Nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder.